Når nogen går ind i det arrangement, man kalder ægteskabet, så går de ind i noget, som er, for at sige det mildt, dristigt. Når et par bliver gift, så gør de noget, som de ikke ved noget om. Og alt tyder på, at selv, når de har prøvet det mere end en gang, ved de ikke mere om det den anden gang, end de gjorde den første.

Ægteskabet er grundlaget for familien. I vores samfund og i vor tid er familien den tættest knyttede enhed, der er i stand til at bevare og beskytte sig selv. Det er nødvendigt både økonomisk og på andre måder, som vores nuværende samfund fungerer. En kultur vil falde fra hinanden, hvis dens byggesten, familien, fjernes som en gyldig byggesten. Så man kan sige med rimelig sikkerhed, at den, der undergraver ægteskabet som institution, undergraver civilisationen.

Det forhold, som et ægteskab udgør, er grundlæggende set et postuleret forhold. Et postulat er en konklusion, beslutning eller bestemmelse om et eller andet. Når folk ophører med at postulere et ægteskab, ophører det med at eksistere. Det er det, der sker med de fleste ægteskaber. Det foregår ikke på den anden måde: Det er ikke sådan, at alle mennesker er onde, og at kontrakter – som f.eks. ægteskaber – derfor i reglen opløses på grund af utroskab, og alting falder fra hinanden. Det er ikke rigtigt. Det modsatte er rigtigt. Når man har et rent postuleret forhold, er man nødt til fortsat at skabe det. Og en familie, der ikke bliver ved med at skabe sig selv som familie, vil ophøre med at eksistere som familie. Det er omtrent alt, hvad man behøver at vide om det.

Et ægteskab er noget, der primært eksisterer, fordi hver af ægtefællerne har postuleret dets eksistens og dets fortsatte eksistens. Kun når dette fundament er på plads, kan ægteskaber lykkes.

Når folk har problemer med ægteskabet, er det fordi, de forventer, at det kører automatisk. De tror, at det hænger sammen uden egen indsats af nogen art. Men det gør det desværre ikke. Man bliver nødt til at skabe det.

Der kan være nogen, hvis forældre ikke klarede opgaven alt for godt, som ser tilbage på det og har anlagt sig holdningen: ”Se nu engang! Denne institution, der er en naturlig ting, som intet nogensinde vil ændre, viderefører ikke sig selv og er ikke meget værd, fordi den ikke hænger sammen.”

Han lykkedes ikke. Han forsøgte sikkert at postulere sin familie til at være en enhed som lille. Han arbejdede på det og prøvede at få etableret noget mor-og-far-elsker-hinanden på en eller anden måde, ved at forsøge at vise dem, at der var noget at leve for og så videre.

Rent faktisk er en af grundende til, at et barn kommer til skade, at det vil gøre sine forældre opmærksomme på, at de har et ansvar for familien. Sygdomme og andre skavanker i barndommen opstår lige efter, at der har været skænderier i familien.

Ikke desto mindre har hans evne til at skabe et godt ægteskab intet at gøre med om hans forældre rent ægteskabeligt foregik ham med et godt eksempel.

Hvis du tror, at det hele er arrangeret for at bevare et ægteskab, mens du ikke gør noget selv for at holde det kørende, så vil det naturligvis ende i opløsning. Men hvis du griber det an med den erkendelse, at ægteskabet er noget, du er nødt til at postulere for at få det til at eksistere og for at bibeholde det – og når du holder op med at arbejde på det, vil det ophøre – og når du kender den teknologi , som er indeholdt i resten af materialet her, kan du få ethvert ægteskab til at holde, få enhver facet af ethvert ægteskab til at fungere eller klinke et ægteskab sammen igen nøjagtigt, som du har lyst. Men det kræver lidt arbejde og lidt mod – hvilket er en underdrivelse.