INTEGRITET OG ÆRLIGHED

ORDLISTE TIL KURSET
aberration:

en afvigelse fra rationel tanke eller adfærd; irrationel tanke eller adfærd. Det betyder grundlæggende set at fejle, at begå fejl, eller mere specifikt at have fikserede idéer, som ikke er sande. Ordet anvendes også her i dets videnskabelige betydning. Det betyder at afvige fra en lige linje. Hvis en linje skal gå fra A til B, og hvis den er aberreret, ville den gå fra A til et andet punkt, til et andet punkt, til et andet punkt, til et andet punkt, til et andet punkt, og endelig ankomme til B. Set på denne måde vil det også betyde manglen af at gå i lige linje, eller at se noget skævt, for eksempel en mand der ser en hest, men synes, han ser en elefant. Aberreret adfærd ville være forkert adfærd, eller adfærd der ikke er på grundlag af fornuft. Aberration er imod fornuft, hvilket ville være det modsatte. Fra latin, aberrare, at gå væk fra; ab, væk fra, errare, at gå.

affinitet:

kærlighed, at kunne lide eller enhver anden følelsesmæssig holdning; graden af at holde af. Den grundlæggende definition på affinitet er betragtningen om afstand, hvad enten den er god eller dårlig.

aksiomer:

fremsatte erklæringer om naturlove på linje med dem, som findes inden for naturvidenskaberne.

Alter-isness:

en forandret eller ændret virkelighed af noget. Se også realitet i denne ordliste.

anerkende:

give (nogen) en anerkendelse – noget, der bliver sagt eller gjort for at informere en anden om, at hans udsagn eller handling er blevet bemærket, forstået og modtaget.

As-isness:

As-isness er den tilstand, i hvilken en person ser hvad som helst, præcist som det er, uden nogen forvrængninger eller løgne, og i det øjeblik forsvinder tingen og ophører med at eksistere.

brudt:

(om en lov eller en adfærdskodeks) handlet modsat noget, brudt eller overtrådt.

etik:

de handlinger en person gør for at rette op på adfærd eller en situation, som han er involveret i, der er i strid med hans gruppes idealer og interesser. Det er en personlig ting. Når man er etisk eller ”har sin etik inde,” er det ud fra ens egen beslutning, og det gøres af en selv.

forsmået kvinde:

en variation af vendingen helvedes ild er intet sammenlignet med en forsmået kvinde, hvilket vil sige, at ingen er mere rasende end en kvinde, hvis kærlighed er blevet afvist, eller der tror, at hendes værdi eller værdighed er blevet krænket, ignoreret osv.

forstokket:

som er stærkt konservativ og uimodtagelig over for ændringer.

gemen:

ond eller tarvelig.

grundprincip:

det centrale eller mest vigtige punkt eller tema inden for et område.

Hershey:

Milton Hershey (1857-1945), amerikansk forretningsmand og filantrop, der grundlagde det firma, som blev verdens største fabrikant af chokoladeprodukter. I 1903 byggede Hershey en fabrik i Pennsylvania for at fabrikere chokoladestænger til fem cent; forretningen havde så megen fremgang, at ”Hershey” bogstavelig talt blev synonymt med chokolade i USA. For at opretholde sin konstante brug for pålidelige arbejdere begyndte han at bygge en hel by i nærheden af fabrikken, inklusive forretninger, skoler, faciliteter til fritidsaktiviteter og en stor forlystelsespark. I 1909 byggede han en fagskole for forældreløse drenge. Hershey blev tit kritiseret for sin patriarkalske form og for at styre en ”firmaby”.

hokuspokus:

unødvendig mystisk eller omstændelig aktivitet eller snak for at dække over et bedrag.

hoved, der er plaget af dårlig samvittighed, hviler aldrig blødt, et:

en person med en dårlig eller skyldig samvittighed sover dårligt på grund af bekymring. Dette er en variation af linjen: ”Et kronet hoved hviler aldrig blødt,” fra skuespillet Henrik IV af William Shakespeare (1564–1616), hvilket antyder, at en person med stort ansvar såsom en konge ikke kan sove godt pga. konstant bekymring.

individualisere:

adskille sig fra nogen, en gruppe osv., og trække sig tilbage fra at involvere sig med det. 

konfrontere:

at være over for uden at blinke eller undvige. Evnen til at konfrontere er faktisk evnen til at være der med lethed og opfatte.

lyssky foretagender:

en række handlinger eller en organiseret kampagne, der er ond, uærlig eller bevidst skadelig.

mekanisk definition:

kaldes ”mekanisk,” da den defineres udtrykt i afstand og position. Mekanisk i denne betydning betyder ”fortolke eller forklare universets fænomener ved at henvise til årsagsbestemte fysiske kræfter; mekanistisk”. ”Mekanisk” gælder også for ”at handle eller opføre sig som en maskine – automatisk”. Således ville en mekanisk definition være en, der definerede udtrykt i rum eller placering, såsom ”bilen ovre ved det gamle egetræ” eller ”manden, der bor i det store hus”. Her er ”det gamle egetræ” og ”det store hus” faste genstande, og de ikke-faste genstande (”bil”, ”mand”) er en slags synspunkt. Man har identificeret ting ved lokalisering.

misforstået ord:

et ord, der ikke er forstået eller er forkert forstået.

motivator:

en aggressiv eller destruktiv handling modtaget af en person eller del af livet. Grunden til, at den kaldes en ”motivator”, er, at den er tilbøjelig til at tilskynde én til betale tilbage – den ”motiverer” en ny overt-handling.

nedadgående spiral:

jo værre en person får det eller en situation bliver, jo mere sandsynligt er det, at han får det eller den bliver endnu værre. Spiral refererer her til en progressivt nedadgående bevægelse, som har karakter af en ubønhørlig forværring af tingenes tilstand, og som man anser tager form som en spiral. Udtrykket stammer fra flyvning, hvor det bruges til at beskrive det fænomen, at et fly daler i spiralbevægelser, der udgøres af mindre og mindre cirkler, som i en ulykke eller en flyveopvisning, og som, hvis det ikke håndteres, kan resultere i, at piloten mister kontrollen og flyet styrter.

Newtons lov om aktion og reaktion:

en henvisning til den tredje af tre love om bevægelse fremsatte af den engelske videnskabsmand og matematiker Sir Isaac Newton (1642-1727). Loven om aktion og reaktion omhandler kræfterne i aktion og reaktion (de to kræfter der udgør vekselvirkningen mellem to genstande): Når som helst en genstand udøver en kraft på en anden genstand, udøver den anden genstand en lige så stor og modsat kraft på den første.

ordopklare:

ved hjælp af en ordbog at definere eller få defineret ethvert ord, der ikke er fuldstændig forstået i materialet, som en person studerer.

ordopklaring:

det emne og den aktivitet at fjerne uvidenhed, misforståelser og forkerte definitioner på ord samt det, der forhindrer den korrekte brug af ord.

overt-handling:

en skadelig handling eller en overtrædelse af gruppens moralkodeks. En overt-handling er ikke bare det at skade nogen eller noget, det er noget, man undlader at gøre, eller noget man gør, som udretter det mindste gode for det mindste antal mennesker eller områder i livet, eller den største skade for det største antal mennesker eller områder i livet.

retfærdiggørelse:

forsøget på at mindske en overt-handling ved at forklare, hvordan det egentlig ikke var en overt-handling. Se også overt-handling i denne ordliste.

Scientologi:

en anvendt religiøs filosofi, udviklet af L. Ron Hubbard, som behandler studiet af viden. Gennem anvendelse af dens teknologi kan man skabe ønskværdige ændringer i livsbetingelserne. Den blev udviklet i løbet af en tredjedel af et århundrede af L. Ron Hubbard. Udtrykket Scientologi er taget fra det latinske ord scio (at vide i ordets bredeste betydning) og det græske ord logos (studiet af). Scientologi er endvidere defineret som ”studiet af og håndteringen af ånden i forhold til sig selv, universer og andet liv”.

somatik:

et ord som bruges i Scientologi til at betegne enhver fornemmelse i kroppen, sygdom, smerte eller ubehag. Soma betyder ”krop” på græsk.

sønderlemmende:

som virker tilintetgørende.

teknologi:

metoderne til anvendelse af en færdighed eller videnskab i modsætning til ren og skær viden om selve videnskaben eller færdigheden. I Scientologi henviser udtrykket teknologi til de metoder, som L. Ron Hubbard udviklede til anvendelse af Scientologi principper med henblik på at forbedre sindets funktioner og rehabilitere åndens potentiale.

teknologisk rumfartssamfund:

et samfund, der er så teknologisk avanceret, så det er nået til rumrejser.

thetan:

personen selv – ikke hans krop eller hans navn, det fysiske univers, hans sind eller noget som helst andet – det som er bevidst om at være bevidst; identiteten som er individet. Thetanen er personen. Udtrykket thetan er blevet konstrueret for at udelukke alle muligheder for forveksling med tidligere begreber, som ikke gælder her. Det kommer fra det græske bogstav theta, som grækerne brugte som symbol for tanke og endda ånd, hertil er der føjet et n for at skabe et navneord – den moderne måde man bruger, når man skaber ord inden for tekniske fag.

USA’s forfatning:

et dokument, der indeholder de grundlæggende love for USA, som trådte i kraft den 4. marts 1789. Den etablerer formen for den nationale regering og definerer det amerikanske folks rettigheder og friheder.

withhold:

en uudtalt, ikke bekendtgjort overtrædelse af en moralkodeks, som en person er bundet af; en overt-handling som en person har begået, som han eller hun ikke taler om. Ethvert withhold kommer efter en overt-handling.