Der er endnu en synsvinkel i forbindelse med mekanismen i overt-handlinger; den hedder overt-motivator-sekvensen, og den gør, at megen menneskelig opførsel bliver yderligere forklaret.

En overt er, sådan som vi har set, en overtrædelse af en gruppes moralkodeks og kunne også beskrives som en aggressiv eller destruktiv handling fra individets side imod en del af livet.

En motivator er en aggressiv eller destruktiv handling, som en person eller en del af livet er modtager af.

Synspunktet, fra hvilket handlingen ses, afgør, om handlingen er en overt eller en motivator.

Grunden til, at den kaldes en ”motivator”, er, at den er tilbøjelig til at tilskynde én til at tilbagebetale den – den ”motiverer” en ny overt.

Når man har gjort noget slemt imod en anden eller noget, har man en tendens til at tro, at noget må have ”motiveret” det.

Når en person har modtaget noget slemt, kan han også være tilbøjelig til at tro, at han må have gjort noget for at fortjene det.

Ovenstående punkter er sande. Folks handlinger og reaktioner på emnet er ofte meget forfalskede.

Folk går omkring og tror, at de blev udsat for en bilulykke, når de faktisk forårsagede en.

Folk kan også tro, at de forårsagede en ulykke, når de kun var udsat for en.

Når nogle mennesker hører om et dødsfald, tror de med det samme, at de må have dræbt personen, selv om de var langt væk.

Politiet i større byer har rutinemæssigt folk, der dukker op og tilstår næsten ethvert mord.

En person behøver ikke at være skør for at være underlagt overt–motivator-sekvensen.

Overt-motivator-sekvensen er baseret på og følger Newtons lov om aktion og reaktion. For hver handling er der en lige stor og modsat reaktion.

Den simple lov om aktion og reaktion lyder: Har man 2 bolde, en rød og en gul, som hænger i hver sin snor, og tager den røde bold og lader den svinge ind imod den gule bold, så vil den gule bold vende tilbage og ramme den røde bold.

Det er Newtons lov om aktion og reaktion i funktion med hensyn til motivatorer. Folk, som er bukket under (svækkede) og er på nippet til fuldstændigt at følge det fysiske univers, handler helt i overensstemmelse med denne metode.

Hævn: ”Du slog mig, jeg vil slå dig.”

Forsvarskommandoen: ”Hvis vi får nok atomvåben, vil vi selvfølgelig være i stand til at forhindre folk i at sende atomvåben efter os.”

Der hører imidlertid mere til overt-motivator-sekvensen end blot Newtons lov om aktion og reaktion.

Hvis Joe slår Bill, tror han nu, at han burde blive slået af Bill. Hvad vigtigere er; han vil faktisk få en somatik (fysisk smerte eller ubehag) for at bevise, at han er blevet slået af Bill, selv om Bill ikke har slået ham. Han vil få denne lov til at holde stik uanset de faktiske omstændigheder. Og folk går rundt hele tiden og retfærdiggør, siger hvordan de er blevet slået af Bill og slået af Bill og slået af Bill.

En skadelig handling er enten en overt eller en motivator alt afhængigt af synspunktet. En motivator har tendens til at foranledige en ny overt (det er sandsynligt at den person, Peter, som her bliver slået, slår igen eller forsøger at få hævn) og den involverer således personen i mange besværligheder i de områder af hans liv, hvor han har begået overter.

Selv om det ikke har fundet sted, vil mennesker på en lav reaktiv (irrationel) basis insistere på, at det har fundet sted. Det er det, der er overt-motivator-sekvensen.

Dette er meget værdifuldt at vide.

Hvis du for eksempel hører en hustru fortælle, at hendes mand slår hende hver dag, så kig under hendes hovedpude efter det boldtræ, hun bruger; for det er stensikkert, hvis hun siger, at den gule bold har ramt den røde bold – og mærk jer dette – at den røde bold nødvendigvis må have ramt den gule bold først.

Denne mekanisme gør sit til at forklare visse menneskelige aktiviteter.