En yderst effektiv metode til at finde de ord, som en person ikke forstår i en bog eller andet skriftligt materiale, kaldes Ordopklaring ved hjælp af Højtlæsning.

Ofte, når en studerende læser alene, ved han ikke, at han er gået forbi misforståede ord. Men når som helst han går forbi misforståede ord, vil han få vanskeligheder med det, han læser.

I Ordopklaring ved hjælp af Højtlæsning får man personen til at læse teksten højt. Den person, han læser højt for, hjælper ham med at finde og opklare alle de misforståede ord, og han kaldes, meget passende, en ordopklarer.

Ordopklaring ved hjælp af Højtlæsning gøres sædvanligvis af to personer skiftevis: den ene studerende er ordopklarer og ordopklarer den anden studerende, og så bytter de om, og den studerende, der lige fik ordene opklaret, bliver nu ordopklareren og ordopklarer sin makker.

Et ord kan misforstås på mange forskellige måder. Det er vigtigt, at den person, der udfører Ordopklaring ved hjælp af Højtlæsning, kender disse forskellige typer af misforståede ord. Et ord kan misforstås på grund af:

1. En falsk (fuldstændig forkert) definition: Personen læser eller hører ordet ”kat” og tror, at ”kat” betyder ”kasse”. Det kan ikke blive mere forkert.

2. En opfundet definition: Da personen var ung, blev han altid kaldt for ”tøs” af sine venner, når han afslog at gøre noget farligt. Han digter, at definitionen på en ”tøs” er ”en fej person”.

3. En ukorrekt definition: Personen læser eller hører ordet ”computer” og tror, at det betyder ”skrivemaskine”. Dette er en ukorrekt betydning af ”computer,” selv om en skrivemaskine og en computer begge er en slags maskiner.

4. En ufuldstændig definition: Personen læser ordet ”kontor” og tror, at det betyder ”lokale”. Definitionen på ”kontor” er: ”en arbejdsplads for funktionærer med arbejdsområder som f.eks. regnskab, marketing, salg og administration.” Personens definition af ordet ”kontor” er ufuldstændig.

5. En upassende definition: Personen ser en bindestreg (-) i sætningen: ”Jeg er færdig med nummer 3-7.” Han tror, at bindestregen er et minustegn, og da han ved, at man ikke kan trække 7 fra 3, forstår han det ikke.

6. En homonym (en lyd eller et symbol, der har to eller flere klart adskilte betydninger) definition: Personen læser sætningen: ”Han har fanget en skrubbe.” Personen tror, det betyder, at han har fanget en hård børste til at skure gulv med.

7. En erstatningsdefinition (synonym): Personen læser ordet ”konsultation” og tror, at definitionen af ordet er ”klinik”. ”Klinik” er et synonym for ordet ”konsultation”. Personen har en misforståelse, fordi ordet ”konsultation” betyder: ”Henvendelse, især til læge eller sagfører, om råd” eller ”det lokale, hvor lægen har konsultation”.

8. En udeladt (manglende) definition: Personen hører sætningen: ”Else var hans gamle flamme.” Personen kender to definitioner af ordet ”flamme”. Han ved, at ”flamme” betyder: ”Ildens bevægelige spids” og ”noget, der brænder eller blusser”. Ingen af disse definitioner giver nogen videre mening for ham i den sætning, han lige har hørt. Han kan ikke forstå, hvad flammer har med Else at gøre. Han ved ikke at flamme betyder: ”genstanden for éns kærlighed”.

9. En ingen-definition: En ingen-definition er et ”ikke-forstået” ord eller symbol. ”Pekuniært set fik han ikke nok ud af forretningen.” Der finder ingen forståelse sted, da han ikke har nogen definition af ”pekuniært”. Ordet betyder: ”Vedr. penge; økonomisk”.

10. En afvist definition: Personen afviser at slå definitionen af asterisk (*) op. Ved en drøftelse viser det sig, at hver gang han ser en * på siden, ved han, at materialet vil være ”meget svært at læse,” ”litterært,” ”vanskeligt” og ”meget intellektuelt”.

Hvis en person har haft for vane at gå forbi mange misforståede ord under sin læsning eller sin uddannelse (hvilket næsten alle i vores nuværende kultur har), så vil det ikke kun være hans evne til at læse, der er nedsat, men også hans intelligens. Det, han selv skriver eller siger, vil ikke blive forstået; det, han læser eller hører, vil ikke blive forstået, og han vil være ude af kommunikation med omgivelserne. Det mest sandsynlige er, at verden vil se yderst mærkelig ud for ham, at han vil føle, at han ”ikke bliver forstået” (hvor sandt!), og at livet ikke vil forekomme ham særligt sjovt. I andres øjne kan han endog forekomme at være kriminel. Han vil i bedste fald ende som en slags robot eller zombie. Derfor må det være klart, hvor vigtigt det er, at klare misforståede ord op.